Gå til Startside Gå til Ledige jobsLedige jobs Gå til KundeserviceKundeservice Gå til HjørringHjørring

Bliv en del af Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning i Hjørring!

Er du serviceminded, trives du med telefonisk kundekontakt, og motiveres du af at hjælpe virksomheder med kompetent vejledning? Så har du nu muligheden for at blive en del af Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning i Hjørring.

Søg jobbet

Vi søger engagerede medarbejdere til et spændende fuldtidsvikariat, hvor du bliver en del af fagområdet Motor. Her får du en vigtig rolle i at vejlede borgere og virksomheder om regler og processer inden for motorkøretøjer. Der er opstart den 1. september 2026 og vikariatet løber et år frem med gode muligheder for forlængelse.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Som en del af Virksomhedsvejledningen bliver du den første kontakt for borgere og virksomheder med spørgsmål om motorområdet. Din primære opgave bliver at yde telefonisk vejledning, hvor du hjælper med blandt andet:

  • Indregistrering af køretøjer
  • Hjælp til selvbetjening i Motorregistret
  • Bestilling af nummerplader
  • Betaling af afgifter
  • Generel vejledning om regler vedrørende motorkøretøjer

Du bliver naturligvis klædt godt på til opgaven gennem et grundigt oplæringsforløb med både undervisning og sidemandsoplæring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

Derfor skal du søge!

Hos Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Skattestyrelsen tilbyder blandt andet:

  • Grundig oplæring og løbende faglig sparring
  • Mulighed for at opbygge specialiseret viden inden for motorområdet
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for borgere og virksomheder

Dette søger vi

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med telefonisk kundekontakt og motiveres af at yde professionel service
  • Har lyst til at lære nyt og sætte dig ind i regler og lovgivning
  • Har en god talforståelse og kan arbejde med forskellige beregninger
  • Er en habil IT-bruger og hurtigt lærer nye systemer
  • Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
  • Er empatisk, omhyggelig og bevarer et højt serviceniveau – også når du besvarer de samme spørgsmål flere gange dagligt
  • Trives med samarbejde og bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø

Har du erfaring med kundeservice eller telefonisk vejledning, er det en fordel – men det er ikke et krav.

Praktisk information

  • Fuldtidsvikariat på 37 timer om ugen
  • Ansættelse fra 1. september 2026 til 31. august 2027 (mulighed for forlængelse)
  • Arbejdssted: Skattestyrelsen i Hjørring
  • Du bliver en del af et grundigt onboarding- og oplæringsforløb inden opstart i de selvstændige arbejdsopgaver

Klar til at blive en del af teamet?
Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig. Vi behandler ansøgninger løbende.

Grib chancen for at udvikle dig fagligt, gøre en forskel for virksomheder og borgere og blive en del af et stærkt fællesskab i Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning i Hjørring. Vi glæder os til at høre fra dig!

Rekrutteringen varetages af StudentConsulting. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du meget velkommen til at kontakte Maja Herbøl, Recruitment & Client Manager, på maja.herbol@studentconsulting.com.

I overensstemmelse med gældende GDPR-regler modtager vi ikke ansøgninger eller CV'er via e-mail. Vi beder dig i stedet ansøge via vores rekrutteringssystem, så dine oplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

Nøgleord: Rådgivning, Fuldtid, Hjørring, Kundeservice, Vejledning

Søg jobbet

Fakta om jobbet
Job-ID86668
Antal pladser1 stk.
PubliceretI dag
Sidste ansøgningsdag-
OmfangFuldtid
OpgavetypeVikariat
Varighed6 måneder eller længere
Startdatotirsdag 01 september
SommerjobsNej
ArbejdstiderArbejdstiderne vil være mellem kl. 08 og kl. 17
Løn-
Krav om kørekort-
LokalområdeHjørring
FagkategoriKundeservice

Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi besat over 25 500 job det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.com