Gå til Startside Gå til Ledige jobsLedige jobs Gå til Logistik/transportLogistik/transport Gå til HvidovreHvidovre

Erfaren rækketruckfører til aftenhold i Hvidovre

På vegne af vores samarbejdspartner søger vi en engageret, kvalitetsbevidst og initiativrig terminalmedarbejder til luftfragten i Hvidovre. Der er tale om et 3-måneders fuldtidsvikariat med henblik på fastansættelse for den rette kandidat.

Søg jobbet

Du bliver en del af et try-and-hire-forløb, hvor de første 3 måneder giver både dig og virksomheden mulighed for at se hinanden an med henblik på en permanent ansættelse.

Du bliver en del af en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder, hvor du indgår i et dynamisk team med 10-15 gode kollegaer. Her er der fokus på kvalitet, samarbejde og et godt socialt arbejdsmiljø.

Vi søger ikke bare en dygtig truckfører, men også en kollega, der har lyst til at tage ansvar, byde ind og være en aktiv del af hverdagen. Du må gerne være lidt fremme i skoene, have en udadvendt personlighed og trives med at tage initiativ – både når det gælder arbejdsopgaverne og det sociale fællesskab.

Du får en alsidig hverdag, hvor du sammen med dine kollegaer skal være med til at sikre, at lageret fungerer optimalt, og at den daglige drift forløber effektivt.

Virksomheden håndterer gods, der transporteres med fly til og fra Danmark, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Aflæsning og læsning af gods
  • Varemodtagelse og klargøring af varer til forsendelse
  • Kørsel med rækketruck samt øvrige kørende enheder
  • Håndtering af fragtpapirer til luftfragt
  • Registrering og håndtering af varer i lagerstyringssystemet
  • Diverse manuelle lageropgaver

Det er vigtigt, at du er indstillet på, at jobbet ikke udelukkende foregår på truck. En del af arbejdsdagen vil også bestå af manuelle og fysisk krævende opgaver, herunder løft og håndtering af gods.

Dette søger vi

Vi forestiller os, at du er en udadvendt og engageret person, der både fagligt og socialt har lyst til at være en del af et team.

Vi søger dig, som:

  • Har et gyldigt truckcertifikat og solid erfaring med truckkørsel
  • Har erfaring med kørsel af rækketruck
  • Er indstillet på både truckkørsel og fysisk krævende, manuelle lageropgaver
  • Trives i et travlt og internationalt miljø
  • Er initiativrig og ikke bange for at tage ansvar
  • Er udadvendt og bidrager aktivt til et godt socialt arbejdsmiljø
  • Har en proaktiv tilgang til arbejdet og gerne byder ind med idéer og løsninger
  • Arbejder struktureret og systematisk og har øje for kvalitet og detaljer
  • Har flair for IT
  • Er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega
  • Kan sikkerhedsgodkendes til at håndtere luftfragtgods

Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ejerskab for dine opgaver, bidrage til fællesskabet og være med til at få hverdagen til at fungere – også når der er travlt.

Praktisk information

  • Arbejdstid: Mandag til fredag kl. 11:00-19:00
  • Arbejdstid pr. uge: 37 timer
  • Arbejdssted: Hvidovre
  • Ansættelse: 3 måneders fuldtidsvikariat gennem StudentConsulting med henblik på fastansættelse hos kunden
  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Løn: 189 kr./timen

Da du skal arbejde med sikkerhedsgodkendte områder og luftfragtgods, skal du kunne sikkerhedsgodkendes af myndighederne. Det er derfor vigtigt, at du kan redegøre for din beskæftigelse og/eller aktiviteter i de seneste 6 måneder i dit CV.

Kan du se dig selv i rollen?

Hvis du er en dygtig truckfører, der samtidig har personligheden og engagementet til at tage ansvar, tage initiativ og bidrage positivt til et team, vil vi meget gerne høre fra dig!

Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Nøgleord: Truckfører, Rækketruck, Hvidovre, Lager

Søg jobbet

Fakta om jobbet
Job-ID88139
Antal pladser1 stk.
PubliceretI dag
Sidste ansøgningsdag-
OmfangFuldtid
OpgavetypeVikariat
Varighed11 dage - 3 måneder
Startdatomandag 16 november
SommerjobsNej
Arbejdstider11-19
Løn189 kr/timen
Krav om kørekort-
LokalområdeHvidovre

Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi besat over 25 500 job det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.com