Gå til Startside Gå til Ledige jobsLedige jobs Gå til ØkonomiØkonomi Gå til KøbenhavnKøbenhavn

Financial Assistant søges til RiskPoint i København

Har du erfaring som financial assistant, og trives du i en rolle med bred kontaktflade både internt og eksternt? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter!

Søg jobbet

På vegne af RiskPoint A/S søger vi en financial assistant til deres finance team i hjertet af København. Du bliver en del af en dynamisk og internationalt orienteret organisation med en kultur præget af samarbejde, hjælpsomhed og en positiv tone i hverdagen. 

Om stillingen 

I rollen får du en central funktion i teamet, hvor din primære opgave er håndtering af skadesudbetalinger og det tilhørende skadesflow. Her har du fokus på udbetalinger samt interne overførsler fra skadeskonti til en samlet udbetalingspulje – uden at være involveret i selve skadebehandlingen. 

Din sekundære opgave bliver præmieallokering, hvor indbetalinger fra mæglere fordeles korrekt på de relevante policer. 

Dertil skal du: 

  • Bogføre debitorer og følge op løbende, både internt og eksternt  
  • Være backup på behandling af leverandørfakturaer og betalinger  
  • Håndtere dagens indbetalinger  
  • Deltage i måneds- og kvartalsafslutninger, herunder finansafstemninger  
  • Bidrage til udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapporter sammen med dine kolleger  
  • Besvare henvendelser fra kolleger og samarbejdspartnere via telefon og e-mail  
  • Udføre diverse ad hoc-opgaver, herunder fremskaffelse af dokumentation for transaktioner  

Dette søger vi

Du bliver en vigtig sparringspartner for både dit team og RiskPoints øvrige afdelinger. Derfor lægger vi vægt på, at du er serviceminded, tager ansvar og har lyst til at dele din viden med dine kolleger. Du arbejder struktureret, har øje for detaljer og trives med at planlægge din egen arbejdsdag. 

Derudover ser vi gerne, at du: 

  • Har 3–5 års erfaring fra en lignende stilling med solid erfaring inden for debet/kredit  
  • Har en uddannelse inden for regnskab eller økonomi, fx en kontoruddannelse med speciale i økonomi eller tilsvarende  
  • Har solid erfaring med Excel  
  • Behersker engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, og er samtidig tryg ved dansk i et arbejdsmiljø i København  

Praktiske detaljer 

  • Opstart: 1/9 (fleksibel)  
  • Fastansættelse  
  • Almindelig kontortid  
  • Løn efter kvalifikationer  
  • Kontor i hjertet af København tæt på metro og tog  

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. 

Som en del af rekrutteringsprocessen indhenter vi referencer og straffeattest. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsansvarlig Emma Jepsen på emma.jepsen@studentconsulting.com. 

I overensstemmelse med GDPR modtager vi ikke ansøgninger eller CV’er via e-mail. Ansøg i stedet via vores rekrutteringssystem, så dine oplysninger behandles sikkert og korrekt

Nøgleord: Økonomi, regnskab, regnskabsassistent, økonomiassistent, københavn

Søg jobbet

Fakta om jobbet
Job-ID86404
Antal pladser1 stk.
PubliceretI dag
Sidste ansøgningsdag-
OmfangFuldtid
OpgavetypeAnsættelse
VarighedFastansættelse
Startdato-
SommerjobsNej
ArbejdstiderFuldtid - alm. kontortid
LønEfter kvalifikationer
Krav om kørekort-
LokalområdeKøbenhavn
FagkategoriØkonomi

Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi besat over 25 500 job det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.com