Gå til Startside Gå til Ledige jobsLedige jobs Gå til KundeserviceKundeservice Gå til KøbenhavnKøbenhavn

Vil du på storby-eventyr?

For vores kunde Transcom søger vi lige nu nye medarbejdere til deres afdeling i den charmerende storby Riga! Du får mulighed for at styrke dit engelsk og samtidig bliver du del af et passioneret skandinavisk team!

Søg jobbet
”Du får en oplevelse for livet. Vi er alle sammen lidt på udebane her i Letland, så vi har et meget tæt sammenhold. Og det har været rigtig godt for mig at komme lidt væk hjemmefra. Man starter sådan lidt på en frisk,” fortæller 25-årige Rikke.
Rikke tog chancen og flyttede til Letland og har ikke planer om at komme hjem igen foreløbig.

- Står du der i livet, hvor et nyt eventyr kan blive det helt rette vendepunkt for dig?
- Vil du have 20 nye venner i vores skandinaviske kundeserviceteam af danskere, nordmænd og svenskere?
- Og vil du skrive nye kompetencer på dit CV fra en stor, verdensomspændende virksomhed?

Der kan være mange gode grunde til at søge dette job
Det kan være, at du har et sabbatår? Men det kan også være, at du har lyst til at forbedre dit engelsk eller blot prøve noget helt nyt i et andet land? Og da vi søger flere medarbejdere, kan du også tage din ven eller kæreste med.

Vi sørger for det hele
Du kommer til at bo og arbejde i Letlands smukke hovedstad Riga. Det er en hyggelig og billig by at leve i, og alle er meget venlige og åbne. Du får betalt rejsen til Riga, betalt hotelophold de første 30 dage, hjælp med at finde egen bolig efter den første måned og fast grundløn og ansættelsesgoder såsom gratis fitness, taletidskort, billetter til offentlig transport og mange andre goder, så du får et godt ophold.

Bliv en del af et stærkt kundeserviceteam
Som kundeservicemedarbejder tager du imod kundehenvendelser fra den globale betalingsvirksomhed Western Unions kunder og ansatte pr. mail og telefon. Du besvarer eksempelvis opkald med spørgsmål om betaling og brugerinformation, men du kan også komme til at svare på IT-relaterede spørgsmål fra ansatte.

Men du skal ikke være nervøs for jobbet, det er nemlig ikke særlig svært, og vi sørger for en grundig introduktion med en måneds træning og buddy-ordning.

”Du tager imod kundehenvendelser på dansk. Og du bliver ikke bare sluppet løs. Der er et rigtig godt introduktionsforløb med træning og coaching i kundeservice.” – Rikke

Dette søger vi:

Vi kan helt sikkert bruge dig
• Du taler godt dansk og gerne engelsk, og du er klar til at gribe chancen og få en oplevelse uden for Danmarks grænser.
• Du har meget gerne erfaring med kundeservice, men ellers lærer vi dig op.
• Klar på nye spændende udfordringer i en ny by

”Hvis du har lyst til at tage del i det sjove og sociale, så bliver det helt sikkert super fedt for dig. Vi spiser ofte aftensmad sammen, og så giver vi den gas i byen i weekenden. Jeg kan kun anbefale, at du springer ud i det. Du får en oplevelse for livet,” fortæller Rikke.

Rikke, Janus, Nanna, Alex, André, Marcus, Rasmus, Linnea og mange andre kolleger står lige nu klar til at tage godt imod dig.

Er du frisk på nye eventyr?
Vi ser gerne, at du kan starte hurtigts muligt. Upload dit CV på engelsk. Vær opmærksom på, at rekrutteringsprocessen inkluderer, at du skal kunne fremvise din straffeattest. Hvis du har et Skype-ID, må du meget gerne tilføje dette på dit CV.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på holdet.


Fakta om jobbet
Job-ID47853
Antal pladser2 stk.
Publiceret28 mar 2019
Sidste ansøgningsdag-
OmfangFuldtid
OpgavetypeAnsættelse
VarighedFastansættelse
Startdato-
SommerjobsNej
Arbejdstider-
Løn-
Krav om kørekort-
LokalområdeKøbenhavn
FagkategoriKundeservice

Prisbelønnede StudentConsulting er et af Skandinaviens største og førende rekrutterings- og bemandingsvirksomheder med fokus på unge i starten af deres karriere. Takket være vores omfattende netværk og mangeårige erfaring har vi rekrutteret over 11.000 personer det seneste år. Vi tilbyder interessante og udfordrende stillinger indenfor områder såsom it, teknik, økonomi, administration, HR, markedsføring, kundeservice, salg, industri, produktion og logistik. Find din fremtid på: www.studentconsulting.dk