Navigera till Startsida Navigera till Lediga jobbLediga jobb Navigera till AdministrationAdministration Navigera till KøbenhavnKøbenhavn

Finsktalende studentermedhjælper til digitalt team

Brænder du for at arbejde med oversættelse og medier? Så søger vi lige nu en finsktalende studentermedhjælper til vores digitale team – Next. Vi har behov for din hjælp hurtigst muligt.

Sök jobbet
Bonnier
Vi arbejder med digitalt content for vores mange cross border-brands på nordisk plan som f.eks. Illustreret Videnskab, I FORM, Komputer For Alle og Digital FOTO.

Dine opgaver:

Opgaverne vil primært bestå i at oversætte danske tekster til finsk, samt indtaling af diverse speaks til video på finsk.

Opgaverne kan f.eks. være:

- Oversættelse af tekster til bl.a. nyhedsbreve og content marketing-artikler.
- Indsættelse af kryds-links og SEO-links i diverse artikler
- Oversættelse og indtaling af speak til video-content
- Oversættelse og opsætning af skærmskud på finsk i et billedbehandlingsprogram til video-content
- Online pristjek af finske priser vs. danske priser til diverse forbrugerartikler.
- Du vil få oplæring i diverse systemer og arbejdsgange. Kendskab til billedbehandling og CMS-systemer vil være en fordel.

Detta söker vi:

Hvem er du?
Det er afgørende, at du er flydende i finsk og kan formulere dig fejlfrit på skrift, da dine oversatte tekster rammer mange modtagere. Vi forventer, at du uden problemer forstår dansk. Desuden er du ansvarsfuld, selvstændig og brænder for at arbejde med tekst, speak og digitale platforme.

Det er et krav, at du er i gang med en relevant uddannelse, har minimum 1 år tilbage, og har mulighed for at arbejde omkring 10-15 timer ugentligt, meget gerne fordelt ud over ugen med 2-3 timer mandag-fredag, hvis muligt. Det vil være muligt med hjemmearbejde nogle af dagene.

Vi tilbyder:
Hos Bonnier Publications får du en spændende arbejdsplads med fantastiske kollegaer, højt vidensdelingsniveau og fleksibilitet. Vi bor på Østerbro - tæt på metro, S-tog og bus, og sidder i lækre åbne kontorlokaler. Vi nyder hver dag vores gode kaffe og en lækker frokostordning med stort fokus på sundhed og økologi.

Lyder det som en stilling for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. StudentConsulting håndtere første del af rekrutteringsprocessen.


Fakta om jobbet
Jobb-ID57386
Antal platser1 st
Publicerad28 apr 2021
Sista ansökningsdag-
OmfattningDeltid/Extra
UppdragstypKonsultuppdrag
Varaktighet6 mån eller längre
Startdatum-
SommarjobbNej
Arbetstider-
Lön127,5 kr./t. + feriepenge
Körkortskrav-
YrkeskategoriAdministration

OM OS: Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier Group – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande Bonnier Publications har hovedsæde på Strandboulevarden i København. Vi er en medievirksomhed, hvis aktiviteter omfatter trykte og digitale magasiner, bogserier, apps, websites og forskellige digitale tjenester. Vi får vores indtægter fra annoncesalg, løssalg og især salg af abonnementer. Vores speciale er cross border publishing, som betyder, at vi skriver de fleste af vores tekster på dansk og oversætter og bearbejder materialet, så det kan udgives på mange sprog. Vi står bag mere end 40 brands, som udkommer i op til 6 lande. Blandt vores mest kendte titler findes bl.a. Illustreret Videnskab, Historie, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, I Form, Aktiv Træning, Digital Foto, Komputer for alle og Gør Det Selv. Vores kerneprodukt er trykte og digitale magasiner, men vi har stor succes med mange vidt forskellige formidlingsformer fx bogserier, læserrejser og apps.